Get Adobe Flash player

Vision

© Emma Greve (2010)

Krigslive VI½; Vor Ridder Venter vil lægge sit hovedfokus på indlevelsen: Dybden af den personlige konflikt ved det at vente i en skov i 100 år – hvorfor den enkelte person er der, hvad der finder sted for den enkelte, hvad det betyder for den enkelte person og hvordan den enkelte person har det med det. Krigslive har haft en tendens til at være ”Nu mødes vi og slår lidt på hinanden”-live – noget jeg vil gøre op med. Liverollespil har en indlevelse i karakteren bag sig – i hvert fald de gode af slagsen – og dette krigslive og dets deltager skal ikke snydes for dette.

Historien ligger fokus på en enkelt person – et element, som jeg til Krigslive VI½ lægger utrolig stor vægt på. Der skal fra spillerens side være fokus på den enkelte rolle, samt dennes præstationer og handlinger. Disse skal kunne danne grundlag for den spilmæssige status i skoven, således at det ikke er ”befalingsmænd” og ”menige soldater”, men at der kun er den individuelle rolle.

Jeg vil stræbe efter et scenarie uden action – ingen slagmark med fjendtlige hære, men i høj grad heller ikke i lejren i form af melee, holmgange og cirkler, hvor hæder kunne tildeles den enkelte rolle. Herved vil jeg forøge ”down-time” og øge den spilmæssige oplevelse med meningsfyldt indlevelse, hvor den enkelte spiller ikke skal slås for at opleve dette.

Idet fokus ligger på den enkelte person, vil rollespillet omkring denne være i højsæde og derfor vil det være selvskrevet, at lejren og spillet heromkring holdes oppe under hele scenariet. Der tilstræbes, i det omfang der er muligt, at begrænse muligheden for at få pauser fra indlevelsen.

Scenariets strategiske rammer vil være topstyret for at mindske eventuelle problemer – dog vil det taktiske element være 100 % ikke-tilstedeværende, således at fortællingen ikke bliver skrevet grundet kamp, men skabt ud fra andre omstændigheder, der tilfældigt måtte indtræffe sig under scenariet samt karakterens holdninger og væremåder.

Med alt dette sagt, vil dette krigslive ikke omhandle de episke kampe og netop derfor har jeg til Krigslive VI½; Vor Ridder Venter valgt ikke at have nogle hære. De store armbevægelser og ord ligger dybt begravet i essensen i den stolte bretonnianske gralridder, så kamp er ikke nødvendig for at gøre det episk.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.