Get Adobe Flash player

Nisser

Nisserne blev skabt på Vogterens bud, af Den Evigt Vågende, for at undgå at menneskets grådighed ville vække det onde til live igen.

Udseende: En nisse er lavere en et menneske, men mere kompakt. Han har kort skæg og et meget langt hår. En kvindelig Nisse ville dog ikke have skæg.

Arkitektur/Beklædning: Nissernes beklædning er inspireret af de oldgamle Persiske riger.

Skikke:
En nisse vil altid pleje sit hår og fletter det i lange hestehaler, rigt dekoreret. De har ofte også et kort skæg, som ligeldes er velplejet.

Nisserne lever i et feudalt styresystem.

Fordele:
Nisserne er de bedste til at arbejde i metal.

Vigtige steder:
Hjertaheim- Nissernes fødeby. Bygget i hjertet af Legemet, under Centerbjerget. Denne by er nu en ruin, ødelagt under mystiske og katastrofale omstændigheder. Det var i denne by at metallets gåder blev løst.

Bakkehvil- Nissernes hovedstad.

Trosrand- Byen er anlagt efter den Evigt Vågendes ødelæggelse og af en mere religiøs del af Nissernes samfund. Byen er ledt af Hånden, den sidste del af Den Evigt Vågende, som er i Nissernes besiddelse. Hjemstavn for Paladinerne, Ordenen for Den Skabende Hånd.

Jernheim- En by anlagt af Forenerne, en sekt i Nisseracen der ønsker at Forene de Gode Racer. Jernheim er blevet skabt for at skaffe jern og stål til våben således at alle de gode racer kan få mesterlige Nissevåben og rustning.

Vigtige personer:
Den Evigt Vågende- Vogterens Avatar og det Første væsen. En stor tyk kæmpe. På hans bud blev Nisserne skabt. Den Evigt Vågende sad fra Tidernes Morgen i Det Ondes hjerte og gik patruljer i årene for at sikre sig at Den Første Sjæl forblev død. Det evigt Vågende er blevet ødelagt ved en mystisk katastrofe og Nisserne har kun hans hånd tilbage.

Fauril Lystro- Fauril Lystro var grundlæggeren af Bakkehvil og grunden til at Nisser nu foretrækker lyset og overfladen frem for mørket og undergrunden.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.